Rosenvænget Spejdergruppe

Genstart af Rosenvænget Spejdergruppe

22. december 2016 · Nyheder · Skrevet af rosenvaenget

Lørdag d. 14. januar 2017 kl. 14-16 inviterer Rosenvænget Spejdergruppe til genstartsmøde. Vi byder på kaffe og kage samt planlægning af, hvordan vi kommer godt igang med gruppen igen.

Spejdergruppen har været på standby siden foråret 2016, hvor de sidste bæveraktiviteter blev holdt. Efter sommerferien rejste lederne væk fra gruppen, og der har ikke været nogen til at stå for børneaktiviteterne. Men nu er tre nye østerbroere kommet til, og de brænder for at starte op på ny.

Til april starter familiespejder, som er for børn i alle aldre og deres forældre. Hvad der startes op derudover vil vi bl.a. planlægge på mødet her i januar.

Det er ganske uforpligtende at komme og være med.