Kæmpe donation: 50.000 kr. til telte og grej
14. december 2021 · Nyheder · Skrevet af rosenvaenget
Når Rosenvænget Gruppe tager på lejr igen i det nye år bliver med med helt nye telte og nyt grej. Vi har nemlig modtaget 50.000 kr. fra DUFs Lokalforeningenspulje (Dansk Ungdoms Fællesråd). Derudover har gruppen gennem lokal indsamling fået 10.450 kr. til samme formål.
Da gruppen genstartede i 2017 var vi nødt til at kassere meget grej. Der havde været mus i teltene, og en del gryder og køkkenredskaber har rustent. Vi har derfor alle årene manglet særligt telte. Og i takt med at gruppen er vokset, er udfordringen også bare blevet større.
Det er vigtigt for os, at vores grej er god kvalitet. Dels motiverer det børnene mere til lejrliv, dels er der god læring i at vedligeholde grej af god kvalitet.
Der mangler stadig en smule finansiering, før vi kan købe alle de telte, som vi mangler. Vi vil derfor nu sende endnu nogle fondsansøgninger afsted og krydse fingre for, at vi har teltplads til alle, når vi skal på lejr til foråret.