Hjemmespejder: Tag knobbindermærket
Alle aktiviteter er foreløbigt aflyst i spejdergruppen. MEN, vi tilbyder alle medlemmer, at de kan tage mærker hjemme. Her først KNOBBINDERMÆRKET. Brug gerne en uge eller to på at tage mærket, og inddrag meget gerne din familie!
Hvordan kan man tage “knobbinder-mærket”?
Du skal bruge følgende
- Din spejderuniform og dit tørklæde (hvis du har det)
- Snor, reb eller hvad du kan finde hjemme fx snørebånd eller noget kraftigere
- Et kosteskaft
- To kraftige grene
Hvordan gør jeg mig fortjent til mærket?
For at vi ved, hvem der tager mærket, og at du gør dig fortjent til at få det, skal du sende en video for hvert af de følgende punkter. Når du har gennemført alle punkter, vil du få mærket udleveret. Videoen skal vise selve din udførsel, hvor du gør det, og ikke kun det færdige resultat.
- Allerførst skal du sende en video, hvor du i uniform melder klar til at tage knobbindermærket
- Du skal kunne binde sløjfe på dine sko – spørg en i din husstand om hjælp
- Du skal kunne binde venskabsknobet på dit tørklæde – find instruktion her
- Knob og stik – Du skal kunne binde et råbåndsknob, et flagknob, et tømmerstik, et dobbelthalvstik og et pælestik (find instruktion via links)
- Besnøring – Du skal kunne binde en vinkelbesøning – find instruktion (få en forælder eller anden person til at ruske i grenene på din video, så man kan se, at de sidder godt sammen, og at besnøringen er stram)
For + 12 årige. Er du 12 år eller opefter, skal du kunne lidt mere for at få mærket
- Pynteknob – Du skal kunne binde enten en abehånd eller et diamantknob
Hvor skal mærkerne sidde?
Når du har gennemført alle punkterne, har du gjort dig fortjent til at få Knobbindermærket. Se her, hvor mærkerne skal sidde: