Rosenvænget Spejdergruppe

100 års jubilæum


Tidslinje for Rosenvænget Spejdergruppe

__________

1924. Hvert fjerde år afholdes internationale spejderlejre kaldet jamboree. Spejdere fra alle hele verden er inviteret og Danmark var vært for den anden Verdensjamboree tilbage i 1924, som blev afholdt på Ermelunden i Gentofte. Her er det Rosenvængets spejdere, der er på vej hjem fra lejren på Lyngbyvej, København. Man kan se Isenkræmmer Hartmann i baggrunden, der også har 100 års jubilæum i 2023.
Den næste jamboree er i øvrigt i 2023 i Sydkorea.

_______

(Tidslinjen bliver opdateret løbende i løbet af året med flere årstal og begivenheder)

1912, 1. oktober. Rosenvængets Sogn blev oprettet, udskilt fra Sankt Jakobs sogn. Sognet havde en menighed og snart derefter kom en K.F.U.M. forening.

1918. Lutherkirken stod færdig efter den blev påbegyndt i 1914. Arkitekterne var Martin Nyrop og Julius Smith.

1921, Forår. I KFUM-bladet er der en meddelelse om. ” Vi skal nu have dannet et spejderkorps i Rosenvængets K.F.U.M. VI har fået en tropfører, nemlig hr. stud.med. Thomsen. Vi vil begynde så smart med 1 a 2 troppe og så vil vi udvide efterhånden som vi får tilgang. ”

1921, 7. september. Gruppen blev formelt stiftet. Der havde aftenen forinden været det første møde blandt interesserede hos medicinstuderende Hans Thomsen, der boede på universitets kollegium– nemlig Regensen 9 – gang nr. 11. Hans Thomsen ville til efteråret starte som leder af spejdergruppen for drenge, der havde lyst til at være med. Det praktiske med indmeldelse stod murermester Axel Jensen for.

1922, juli. Første sommerlejr er ved ”Randsborg” ved Vejle Fjord.

1922, 9. december. Første ”rekrutprøve” for gruppens tropspejdere. Alvin Hansen, Niels Jensen, Knud og Poul Hansen, Willy Vassing og Christian Hausen bestod og aflagde derefter højt og tydeligt Spejderløftet.

1924, sommeren. 1. trop holder vandrelejr i Haderslev, Sønderjylland i ca. 10 dage og 2. trop samt spejderpatruljen er på vandrelejr på Bornholm.
Jamboree, verdenskorpslejren afholdtes i Danmark. Rosenvængets trop var med.

1927, september.  Ny spejderchef for gruppen i stedet for murermester Axel Jensen er elektriker Alvin Hansen, en af de første tropspejder i gruppen.

1929, marts. Første ulveflok dannes. Der var stor interesse fra drenge i alderen 10-12-årige g det gjorde, at, at man oprettede en afdeling for de yngste, der var ledet af Lars Christian Larsen. Uniformen bliver grøn sweater, grønne bukser og alpehue.

1931, september. 10 Aars Festen. Fest, gudstjeneste, parade, weekendlejr for trop, patrulje og gamle spejdere. Formand er nu direktør Waldemar Jensen og spejderleder er Charles Store. I løbet af det første årti har der været 143 medlemmer i troppen.

1935. Stor opvisning på Østerbro Stadion i forbindelse med KFUM-spejdernes 25 års jubilæum. Mange Østerbro-drenge meldte sig ind i Rosenvænget gruppe derefter. Gruppefører var nu Vincent Pedersen. Det var 3 patruljer. Alle patruljemøder blev holdt på skift i hjemme hs de forskellige spejdere, men alle tropmøderne blev afholdt i menighedshuset.

1940-45. De første år kunne spejderaktiviteter fortsætte, men det sidste år var det mere vanskeligt med spærretid og modstandsaktivitetet.  Mere om dette senere på året.

1960-1964. Internationalt fællesskab. Første kontakt med den engelske trop – Longbenton Scout Troop fra Newcastle i 1960. Danskerne sparede op og året efter – i 1961 – tog troppen til England for at besøge dem samtidig en anden gruppe fra Oslo KFUM’s Speideravdeling. I 1962 kom trop fra både den norske samt den engelske venskabsgruppe og besøgte Rosenvænget.  Og i 1964 var englændere, nordmænd og danskere sammen med tyske spejdere på fælles lejr i Rauland, Norge.

1961. Ceremoni for den første rover-patrulje. Rose Rovere.

1976-1977. Ulveflokken vandt divisionskonkurrencen ”Bøffelhornet” to år i træk.

1977, februar. Det første nummer af gruppen blad ”Rosenknoppen” udkom. Falkene, Vildsvinene og Krudtuglerne havde hver deres indlæg. Snart kommer Kaniner, Ræve og bøfler også til.
Det nævnes desuden, at man også i gang med at opbygge et kommende musikkorps i gruppen.

1977. Sommerlejr i Fredheim, Norge

1981. 60 år efter spejdergruppens dannelse er der nu trop, junior, ulve og bæverenheder i gruppen med over 80 medlemmer. Nu bestod den både også af hunkønnet. Godt en fjerdedel af medlemmerne var nu piger og kvinder.

1986. Roverklanen tog på sommerlejr i Porec, Jugoslavien med bus.

1987 Byløbet – en tradion at afholde et byløb gennem Københavns gader blev genoptaget. Men det kræver stor planlægning, så det var måske det sidste  – indtil videre. Jagtfalkene vandt.

1991, juli. Jubilæumssommerlejr til Skt. Ann’s Skotland.  24 spejdere deltog. På dagen, 7. september blev der afholdt åbent hus for sognet og fest for gruppens medlemmer om aftenen.

2017. Spejdergruppen var gået lidt i stå efter nogle år med ledermangel. Men dette blev året, hvor gruppen blev genoplivet i form af nye folk, der var flyttet til kvarteret og tænkte, at det var oplagt at have en aktiv og engageret spejdergruppe. I foråret startede en familiespejderenhed med Marie Rahr som gruppeleder, der rekrutterede en række spejderledere. I efteråret startede så første ulvehold med godt 20 børn og flere på venteliste.

2019. Et juniorhold kunne oprettes. Rekord medlemsopgørelse på 105 medlemmer.

2020. Et vanskeligt år i coronapandemiens tegn. Vi kunne heldigvis gennemføre gode spejdermøder sent i foråret og tidligt efterår – og komme på sommerlejr i Saltruplejren – den første gruppelejr i mange år – og var en stor succes.

2021. 100 års jubilæum. Gruppen kan fortsat bryste sig at være en stærk og solid gruppe i vækst med aktive spejdere og forældre og med ambitioner om at blive endnu større.

Læs mere om vores jubilæum. Nyhed: Jubilæumsåret er i gang og Program for fejringen

________

Derfor bør de, der melder sig nu, være klar over, at der skal bestilles noget. Gaa endelig ikke hen og meld jer i et Øjebliks Begejstring, men tænk ordentligt over Sagen og meld jer saa. For vi er selvfølgelig klar over, at Rosenvængets Spejdere skal blive de bedste, saavel med hensyn til Dygtighed som til det arbejde paa at blive rigtige Mænd.

KFUM-foreningsmeddelelse i foråret 1921, hvor det søges emner til patruljeførere i det kommende Rosenvænget Spejdergruppe.