Snart klar, parat til start!
15. marts 2017 · Nyheder · Skrevet af rosenvaenget
95 års spejderaktivitet, mange generationer af spejdere, og super mange støvmider er nu blevet gennemgået nøje. Tre effektive dage med oprydning er overstået, og en container er blevet fyldt med alt fra nedslidte møbler til hullede telte. Vi begynder at være klar til, at en ny generation af Østerbros børn og unge kan sætte deres præg på stedet og opleve glæden ved spejderliget.
Når vi ses til klargøring næste gang, skal vi rydde op i den lille gård bag kirken, hvor spejderne bl.a. har mulighed for at bygge med rafter.