Rosenvænget Spejdergruppe

Ulveflokken

Ulve er børn fra 1.-3. klasse. Her forberedes børnene til at kunne blive juniorspejdere. Ulve arbejder primært i bander, som er hold, hvor børnene øver sig i at fordele opgaver og træffe beslutninger uden hjælp fra spejderlederne.

Hos ulvene er også konkrete færdigheder i fokus, når vi lærer om lejrliv og forbereder børnene til, at de senere som juniorspejdere selv skal planlægge og afvikle eksempelvis patruljeture.

Forældre

Vi forventer, at ulvenes forældre bakker op om vores aktiviteter. Spejderlederne er frivillige, og det er nødvendigt, at vi løfter i flok. Det kan være hjælp til at stå på post en onsdag, hjælp til madlavning eller indkøb på en weekendtur eller noget helt tredje. 

Praktisk

Vi har et ulvehold, som mødes onsdage kl. 17-18.30. Tjek kalenderen!
Derudover tager vi på 2-4 ture i løbet af et år. Det er både endagsture og ture med overnatning.